Sådan ansøger I
Alle fællesskaber og foreninger kan søge. Find det mødested, der passer jer bedst og fortæl os, hvordan I vil styrke fællesskabet hos jer og hvor jeres mødested skal placeres. I modtager jeres mødested som en gave. Det betyder, at I ikke skal betale noget. Til gengæld skal I være klar til at påtage jer drift og vedligeholdelse. For at søge, skal I overholde kriterierne:
- I skal have en ide til et mødested, der kan styrke fællesskabet hos jer
Det kan være, at jeres mødested styrker fællesskabet mellem naboer, fællesskabet om at dyrke en interesse eller fællesskabet mellem unge. - I skal være et åbent og inkluderende fællesskab
Jeres mødested skal være til gavn for flere. I skal have konkrete bud på, hvem der kan bruge mødestedet og hvordan I vil invitere flere mennesker med.
- I skal have et konkret forslag til placeringen af jeres mødested
Der skal være en klar sammenhæng mellem mødestedets placering og de aktiviteter, I foreslår. I skal desuden sikre jer, at grundejer er indforstået med, at I ansøger om et mødested samt, at der ikke umiddelbart er forbud mod at opføre et mødested på den ønskede grund. - I skal selv have et CVR-nr. eller søge sammen med nogen der har
Det kan være en forening, en institution, en organisation eller en virksomhed. Bemærk, at den kommende ejer af mødestedet skal have et alment formål.
Vi vil gerne støtte fællesskaber over hele landet og mennesker, der har vidt forskellige ideer og interesser. Det betyder, at det godt kan ske, at I har en rigtig god ide, men alligevel ikke opnår støtte.
Kom godt i gang
For at forberede jeres ansøgning bedst muligt kan I med fordel se filmen herunder og læse ansøgningsvejledningen.
Vælg mødested
Gå på opdagelse i de fire mødesteder, og vælg det som bedst kan styrke jeres fællesskab
Tjek placering
Udvælg en god placering til mødestedet og spørg grundejer om lov til at søge
Formulér jeres idé
Sæt ord på, hvordan det nye mødested kan styrke jeres fællesskab
Udfyld ansøgning
Kontakt os hvis I har brug for hjælp. I modtager svar ca. én måned efter fristen.
Ansøgningsfrist
Mød juryen
Vores jury på 12 medlemmer er med til at udvælge, hvilke fællesskaber der indstilles til at modtage et mødested. De har stor praktisk erfaring med at etablere og styrke alle slags fællesskaber.
Podcastvært på A Seat At The Table og sekretariatsleder af den partineutrale ungdomsbevægelse SAGA. Arbejder for at engagere unge politisk på tværs af mærkesager og brænder for at give unge en mulighed for og tro på, at de kan skabe noget og har en stemme i debatten.
Medgrundlægger af Den Grønne Ungdomsbevægelse, bestyrelsesmedlem i Andelsgarde og højskolelærer. Brænder for den grønne omstilling og har stor erfaring med at engagere unge, frivillige kræfter i klimakampen. Ved hvor afgørende stærke fællesskaber er for at skabe reel forandring.
Netværksleder hos Ung Kult, som organiserer unge kunst- og kulturskabere i hele landet. Har stor erfaring som frivillig kulturskaber og med at skabe de bedste rammer for, at unge kan skabe deres egne projekter med særligt fokus på unge i landdistrikterne.
Teammanager i GAME Streetmekka og tidligere professionel fodboldspiller. Har stor erfaring med at skabe nytænkende idrætsfællesskaber for børn og unge, som også fokuserer på at uddanne de unge i konkrete livsfærdigheder og vigtigheden af fællesskaber.
Grøn chef i Food Organisation of Danmark og formand i LAG Fjordlandet. Arbejder for at udvikle landdistrikterne via aktive fællesskaber. Har stor erfaring med at skabe lokalt engagement i mindre samfund og en kæmpe interesse i vores mad- og fødevarekultur.
Forfatter og skribent for det internationalt orienterede medie, POV. Derudover tidligere radiovært på DR. Er en stærk stemme for de ældre generationer, som kan have en tendens til at blive overset, når der skal udvikles nyt. Derudover foredragsholder om det aktive seniorliv.
Formand for Boldklubben Skjold og en velkendt ildsjæl i foreningsidrætten. Arbejder for, at idræt skal være socialt og inkluderende og båret af et stærkt fællesskab. Har stor erfaring med, hvor stor en forskel selv mindre tiltag kan gøre for fællesskaber.
Naturformidler, ornitolog og tv- og radiovært. Er uddannet biolog og har en særlig evne til at formidle sin store passion for naturen og de oplevelser den byder på. Har desuden stor indsigt i de mange organisationer, der arbejder for at styrke de gode naturoplevelser.
Medstifter, udviklings- og projektleder i Til Vægs, bestyrelsesmedlem i AKB og forperson for tidsskriftet Social Kritik. Har en stor erfaring fra de almene, hvor han har opbygget en dyb indsigt i, hvad der skal til for at få nye initiativer til at gro. Bruger gerne kunst og kreativitet som greb til at skabe forandring.
Designer, tv-vært, formand for Thise Borgerforening og gymnastiktræner i Østsallings idrætsforening. Er dybt engageret i lokalsamfundet omkring Thise i Nordvestjylland og tror på, at stærke, lokale fællesskaber, hvor man hjælper hinanden, er afgørende for landdistrikternes succes.
Journalist, arkitekt og byplanlægger i Faarborg-Midtfyn Kommune. Derudover projektleder i Polymeren. Ved, hvad der skal til, for at skabe reel forandring i de små lokalsamfund og har stor erfaring med at få gode idéer til at udvikle sig til gode projekter i kommunalt regi.
Tidligere beboerformand i Gellerupparken og nuværende bestyrelsesmedlem i Bispehaven. Derudover aktiv i fædrefællesskabet Baba. Har stor erfaring med at skabe gode initiativer og fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale baggrunde, især i udsatte boligområder. Tror på, at mange udfordringer kan løses af stærke nabofællesskaber.